
Meld dig ind
Er du medlem af Ergoterapeutforeningen,
så kan du melde dig ind i vores fagforum.
Bestyrelsen
Formand
Anette Sandvig
Kasserer
Anne Gram
Sekretær
Lisbeth Kern Hansen
Koordinator, temadage og seminar
Gitte Pagter
Web ansvarlige
Susanne Rosenkvist
Suppleant
Marianne Christensen
Suppleant
Lise McNamara
Vedtægter
§ 1. Netværkets navn er Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen. Netværket er oprettet i henhold til Etf´s vedtægter § 18.
§ 2. Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen af 18. marts 1997 er fagligt netværk for ergoterapeuter, der er organiseret i Etf, og som arbejder med ergonomi eller er interesseret i det ergonomiske område.
§ 3. FORMÅL
Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen ´s formål er:
- at fremme det kollegiale sammenhold mellem medlemmerne og at yde gensidig støtte til løsning at fælles uddannelse og arbejdsmæssige opgaver.
- at medvirke til medlemmernes faglige udvikling, blandt andet ved afholdelse af møder og kurser.
- at fremme tværfagligt samarbejde, herunder i særlig grad med fysioterapeuternes ergonomigruppe.
- at følge den ergonomifaglige udvikling med hensyn til forskning, undersøgelser og praksis og at formidle relevante nyheder indenfor området.
- at medvirke til PR for ergoterapeuternes arbejde indenfor det ergonomiske arbejdsfelt
- at medvirke til at sikre sammenhæng mellem grunduddannelse og den ergonomiske praksis.
- at bistå Hovedbestyrelsen og Regionsbestyrelserne vedr. spørgsmål indenfor ergonomiområdet.
Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen vil, jvf. gruppens formål;
- bidrage til og formulere ønsker og behov for efter- og videreuddannelse.
- afholde et årligt landsmøde.
- besvare ergonomiske faglige spørgsmål fra Etf samt
- bidrage ved planlægning af faglige konferencer.
§ 4. LANDSMØDE
stk. 1. Det årlige landsmøde er Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningens øverste myndighed.
stk. 2. Det årlige landsmøde afholdes i første halvår.
stk. 3 Landsmødet indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel og med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen annonceres i ERGOTERAPEUTEN eller tilsendes medlemmerne.
stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal indsendes til bestyrelsen senest 10 dage før landsmødets afholdelse.
stk. 5. Der kan indkaldes til ekstraordinært besluttende landsmøde, når 1/3 af medlemmerne eller 3 bestyrelsesmedlemmer forlanger det. Det ekstraordinære landsmøde skal indkaldes senest 3 uger efter krav er fremsat, med mindst 2 ugers varsel og med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen tilsendes medlemmerne eller annonceres i ERGOTERAPEUTEN.
stk. 6. Der kan kun stemmes ved personlig fremmøde, og kun hvis årets kontingent er betalt.
stk.7. Dagsorden til landsmødet skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af referent og ordstyrer
2. Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fremlæggelse og godkendelse af arbejdsprogram for det kommende år
6. Fastsættelse af kontingent
7. Fremlæggelse og godkendelse af budget for det kommende år
8. Valg af bestyrelse
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
10. Valg af økonomiske kontrollanter
11. Valg af suppleant for økonomisk kontrollant
12. Evt.
stk. 8. Alle valg afgøres ved simpelt flertal.
stk. 9. Referatet udsendes til alle medlemmer eller lægges på netværkets hjemmeside.
§ 5. BESTYRELSEN
stk. 1. Bestyrelsen består af mindst 5 højest 7 medlemmer samt 1-2 suppleanter, dog max. 8 i alt.
stk. 2. Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen.
stk. 3. Hvert lige år er 2-3 medlemmer på valg.
Hvert ulige år er 2-4 medlemmer på valg.
stk. 4. Bestyrelsen har det daglige ansvar mellem de årlige landsmøder.
stk. 5. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og økonomiansvarlig.
ØKONOMI
§ 6. Kontingent fastsættes på landsmødet for et år af gangen.
§ 7. Bestyrelsen vælger(fra bestyrelsen) en økonomiansvarlig, der bemyndiges til at tegne Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen.
§ 8.
stk. 1. Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen har indtægter fra kontingent. Indtægterne skal hovedsagelig bruges til dækning af transportudgifter mm. i forbindelse med bestyrelsesmøder. Temadage, kurser mm., som Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen arrangerer, skal principielt økonomisk hvile i sig selv.
stk. 2. Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen skal følge de af Etf fastsatte regler for regnskabsaflæggelse og revision.
stk. 3. Ændringer af vedtægterne kan kun ske ved 2/3 flertal af de stemmeberettigede landsmødedeltagere.
§ 10. OPLØSNING
stk. 1. Ergoterapeuter i Arbejdsliv – et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen kan kun opløses, såfremt 2/3 af de på landsmødet fremmødte stemmer for det eller ved urafstemning blandt alle medlemmer.
stk. 2. Ved opløsning af netværket overgår eventuelle overskydende midler til Etf.
Vedtaget på mødet den 5. maj 1997.
Nyt navn
Netværket skiftede navn til "Ergoterapeuter i arbejdsliv - et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen" i 2005. Dette blev vedtaget på generalforsamlingen den 3. maj 2005.
Vedtaget på landsmødet den 3. maj 2005 og efterfølgende på landsmødet den 7. maj 2007.